Skrevet af Mansour Bandri, erhvervsadvokat og specialist i selskabsret, Danica Advokater
Når du skal starte virksomhed, er en af de første beslutninger, hvilken virksomhedsform der passer bedst til dine behov. Mange starter som enkeltmandsvirksomhed på grund af den enkle oprettelse, mens andre vælger et anpartsselskab (ApS) for at få en mere modstandsdygtig selskabsstruktur allerede fra begyndelsen.
Begge virksomhedsformer har deres fordele og ulemper. Valget afhænger blandt andet af din økonomi, din risikovillighed og dine fremtidsplaner. I denne guide vejer vi fordele, ulemper og vigtige forskelle op mod hinanden, så du letter kan træffe den rigtige beslutning.
En enkeltmandsvirksomhed er den mest enkle virksomhedsform i Danmark. Virksomheden og ejeren er juridisk set den samme, og det betyder, at du personligt hæfter for virksomhedens gæld og forpligtelser.
Det kræver ikke selskabskapital at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og den administrative byrde er ofte mindre end ved et ApS. Derfor vælger mange iværksættere denne løsning, når de skal teste en idé eller starte en mindre virksomhed.
Et anpartsselskab, også kaldet et ApS, er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at selskabet er adskilt fra dig som ejer, og at du som udgangspunkt kun hæfter med den kapital, der er indskudt i selskabet.
Et ApS giver ofte et mere professionelt udtryk over for kunder, samarbejdspartnere og potentielle investorer. Samtidig er virksomhedsformen klart den mest populære blandt virksomheder, der forventer vækst eller ønsker en selskabsstruktur, som er nem at udvikle på sigt.
For mange starter rejsen som enkeltmandsvirksomhed, men i takt med at virksomheden vokser, vælger flere at omdanne virksomheden til et ApS.
Det kan være den rigtige løsning at oprette et ApS, hvis du ønsker at begrænse din personlige risiko, skabe større troværdighed over for kunder eller planlægger at ansætte medarbejdere og udvide virksomheden.
Det kan også være en fordel, hvis du på længere sigt ønsker at etablere et holdingselskab eller sælge virksomheden.
Der findes ikke én virksomhedsform, der passer til alle. Den virksomhedsform, der passer bedst til dig, afhænger af din virksomhed og dens aktuelle situation. Hvis du driver en mindre virksomhed med begrænset risiko, kan en enkeltmandsvirksomhed være en god og enkel løsning.
Hvis du derimod forventer vækst, større økonomiske forpligtelser eller ønsker en mere professionel selskabsstruktur, vil et ApS ofte være det bedste valg. Mange ser det som en investering i virksomhedens fremtid og en måde at skabe et stærkere fundament for videre udvikling.
Hvis du har besluttet dig for at oprette din nye virksomhed, så behøver processen ikke at være besværligt. Faktisk kan den være særdeles nem. Hos Stiftselskab.nu hjælper vi dig med at stifte dit nye selskab hurtigt, sikkert og effektivt, uanset om det er enkeltmandsvirksomhed, ApS eller A/S.
Ved at tilgå vores intuitive app kan du nemt og hurtigt vælge din foretrukne selskabsstruktur og udfylde formularen med informationer om dig og din virksomhed. Når du har sendt formularen, tager vi os af resten. Vi håndterer hele stiftelsesprocessen, så du kan modtage dit CVR-nummer inden for 48 timer og komme hurtigt i gang med din nye virksomhed.
Hvis du klikker på knappen ’Accepter’, godkender du, at vi og vores leverandører sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen ’Afvis’, sætter vi ikke cookies til statistik - vi benytter dog en cookie til at huske dit valg.